Oplever du fejl? Send os en e-mail

Den første danske højskole med et grønt hybridanlæg

Puliceret af Carsten Petersen | D. 14. juli 2022 | I

Idrætshøjskolen Bosei arbejder målrettet med at sætte mere fokus på bæredygtighed

Tæt på Vordingborg finder man det naturskønne Præstø. Området er specielt kendt for den flotte Præstø fjord, som blandt andet egner sig til fiskeri, kajaksejlads og dykning. Udover fjorden er Præstø også tæt belagt med smukke skovområder. Disse naturrige arealer egner sig godt som motionsruter i alle afskygninger. Som en bestandig aktør med henblik på livet i Præstø, tæt på både skov og fjord finder vi Idrætshøjskolen Bosei. Som navnet indikerer, har højskolebygningerne tidligere huset en japansk kostskole.

I dag slår Bosei sig ud som en klassisk idrætshøjskole men med et asiatisk islæt. Bosei hylder mangfoldigheden og tilbyder en lang række aktiviteter såsom kampsport, friluftsliv, vandsport, health & fitness, boldspil, politiforberedelse, japansk, koreansk og esport. Udover at være et epicenter for ungdommen som favner bredt, har Bosei også en vedvarende interesse i bæredygtighed. Dette afspejles på flere parametre, blandt andet gennem Bosei Haven – en køkkenhave – som ikke blot forsyner idrætshøjskolen, men også de to anerkendte restauranter Rønnede Kro og Hotel Frederiksminde, hvor sidstnævnte er med i Michelinguiden.

Et andet spændende bæredygtigt tiltag er Boseis engagement i grøn energi. Højskolen har installeret et solcelleanlæg bag Bosei Haven. Solcelleanlægget er i 2021 blevet koblet op med et grønt batterianlæg fra VisBlue med en effekt på 16 kW og kapacitet på 100 kWh. Anlægget fungerer praktisk talt som en energibank – en lagring af energi der senere kan benyttes blandt andet på dage der skulle vise sig fra den mindre solrige side. Den egenproducerede strøm bliver ”gemt” i dette system, og kan derved anvendes, på gråvejrsdage og efter solnedgang.

Med installationen af hybridanlægget formår Bosei at være den første danske højskole med et grønt hybridanlæg. Bosei må derfor anses som værende en “firstmover” med henblik på vedvarende energi og miljømæssige tiltag. Rent praktisk kan højskolen også se frem til at udnytte yderligere mere end 20.000 kilowatt timer (kWh) årligt, fra deres egen solenergi, efter installationen af batterianlægget. Denne forøgelse af egen udnyttelse svarer cirka til det samme energiforbrug som seks danske gennemsnitsfamilier bruger på et år.

Læs mere om andre grønne tiltag på idrætshøjskolen

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold